Ny lygtelov

iFlash One og iFlash One 2 Charge er designet til at opfylde den nye lygtelov i Danmark. Den nye lygtelovgivning trådte i kraft den 1. november 2012. 

Mange cyklister kører rundt med de små såkaldte “knap-lygter”, der efter kort brug lyser dårligt og ofte er forkert monteret. De hænger i en elastik og dingler, så de lyser ned i jorden. Det er nu forbudt. De nye regler hæver grænsen for, hvor dårlige cykellygter må være ved at fastslå, at lygterne skal være fastmonterede og retningsstabile. Reglerne om cykellygter er til for cyklisternes sikkerhed – det handler om at blive set i mørket.  Den nye lovgivning sikrer, at kun de bedste lygter må sælges som cykellygter.

De nye regler – kort og godt:

  • For- og baglygte skal være monteret således, at lygten ikke ændrer indstilling under kørslen og lygtens kernestråler skal pege henholdsvis lige fremad og lige bagud.  En kraftig forlygte skal monteres med et fald, så den ikke blænder modkørende.
  • Både for- og baglygter skal være synlige på 300 meters afstand.
  • Lysstyrkekravet til baglygter øges. For- og baglygte skal nu have en lysstyrke på mindst 4 candela målt henholdsvis lige forfra og lige bagfra, mindst 0,4 candela målt 20º til hver side og mindst 0,05 candela målt 80º til hver side.
  • Batterilygter skal have en brugstid på mindst 5 timer med den påkrævede lysstyrke.
  • Brugstiden for batterilygter skal være synlig på salgsindpakningen og i al annoncering og markedsføring.

Links:

- Læs hele bekendtgørelsen på www.retsinformation.dk

- Dansk cyklist forbund svarer på spørgsmål om den nye lygte bekendtgørelse